Vi tror på

"  Som i himlen således også på jorden  "

Vi tror på


At Gud er god, og at du er højt elsket.

At der ikke er nogle hindringer, som Jesus ikke har overvundet.

At du har en vigtig plads i Guds plan.

At Guds ånd vil gøre det umulige muligt gennem dig.


Solsidekirken er en karismatisk frikirke.

Selvom både Ulrik som er solsidekirkens præst, og de fleste af stifterne er fra folkekirkelig og luthersk baggrund, har vi valgt ikke at lægge os op af noget specifikt retningspræg.

Luther er en vigtig person, der i sin tid var banebryder for det nytestamentlige budskab, at vi retfærdiggøres af tro alene. Det er et synspunkt alle kristne deler i dag. Luther gjorde også op med den tanke at paver, biskopper og kirkeministre skulle stå over bibelen.
 Til trods for at Luther blev en merget vigtig reformator, er det at kalde sig luthersk i dag mere et udtryk for at man tilslutter sig en speciel gruppe.

For os, der har startet solsidekirken er ønsket udelukkende at være kristne og have del i alt det, som Gud har givet til hele kirken. På den måde tager vi også konsekvensen af bekendelsen til “den hellige, almindelige kirke” i trosbekendelsen.

Helt kort er vi en frikirke, fordi vi på den måde tror, vi bedst kan udfolde de tanker, Gud har med os bedst.


Hvis vi skal beskrive vores tro helt kort er det:


Vi bekender os til den fælles kristne tro på Gud som Far, Søn og Helligånd, som det kommer til udtryk i “den apostolske trosbekendelsen” (se nedenfor).


Vi tror på betydningen af at lære Guds nærvær at kende igennem bøn, stille venten, lovsang og tilbedelse. Vi ønsker at fremme et miljø, der ærer Faderen, Sønnen og Helligånden  og hvor man lærer at praktisere Helligåndens gaver, så man kan få erfaringer med den levende Gud.


Vi ærer bibelen, som er Inspireret af Gud, som Guds ord og tillige er skrevet af troens mennesker med det formål, at lede os mennesker ind tæt fællesskab med Gud, og ind i Guds fantastiske planer for vores liv. 2 Tim 3.16-17. Vi betragter bibelen og i særdeleshed Det Nye Testamentes undervisning som retningsgivende for menighedens liv og praksis.

Vi ærer og værdsætter de forskellige kirkesamfund som udtryk for Guds menigheds mangfoldighed.

Vi respekterer de forskellige syn på kristen dåb, der er i Guds menighed og medgiver enhver frihed til at følge sin overbevisning og Helligåndens vejledning på dette område.


Vi ønsker at leve på en sådan måde, at Gud igennem os kan lede mennesker ind i hans fællesskab og nærvær. Vi ønsker at involvere os i mission i de specifikke projekter, Gud måtte kalde os til.

Vi vedkender os pga. Guds udvælgelse en særlig forpligtelse  til at bede for Israel og det jødiske folk.


Trosbekendelsen:

Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.

Vi tror på Gud Fader, den almægtige, 
himmelens og jordens skaber.

Vi tror på Jesus Kristus,
 hans enbårne Søn, vor Herre,
som er undfanget ved Helligånden,
 født af Jomfru Maria,
pint under Pontius Pilatus,
 korsfæstet, død og begravet,
 nedfaret til Dødsriget,
 på tredje dag opstanden fra de døde,
 opfaret til himmels,
 siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd,
 hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.

Vi tror på Helligånden,
 den hellige, almindelige kirke,
 de helliges samfund, syndernes forladelse,
 kødets opstandelse og det evige liv.




Copyright 2012 © Solsidekirken.dk - All Rights Reserved